Rocked
At være rocked handler om at sidde i en white trash havestol med en smøg i kæften, en "Poul Erik" (Fernet Branca og Aalborg Taffel Akvavit) i den ene hånd og en Game Boy i den anden. Man har samlet hele crewet; butleren, kammersjukken og den nære ven/partyfisk, laksen John. På ghettoblasteren kører Thin Lizzy's "Got To Give It Up". Man tænder den næste smøg med den netop udbrændte, butleren hælder endnu en "Poul Erik" op, og man ved, at man holder den ægte.
Det er i bund og grund en ydmyg, lille oase i en ellers forvirrende verden fyldt med regler og retningslinjer. I denne oase er der blot én regel, og den kræver, at man bliver ved med at nyde Poul Erik’en, de gule kings, musikken, selskabet og de helt oldschool glæder i livet. Og det skader jo ikke at se godt ud, mens man gør det.
Oasen opstod, da en fyr i en lille vestjysk landsby fik en fiks idé: at få bragt lidt mere rock n' roll til området!
Dette gjaldt naturligvis først og fremmest musikken, men drømmen handlede også om at skabe et tøjudvalg, der repræsenterede den musik og kunst, han og mange andre var inspireret af.
Således blev Rocked en realitet, og begge mål blev opnået; Han skaffede et kantet og spændende tøjudvalg, der var skabt ud fra målsætningen om at blande rock, kunst og tøj. Samtidig lykkedes det ham og andre iværksættere i området at skabe en musikscene for nye, spirende bands; den årlige endags-festival "Upcoming Festival", der i dets levetid bl.a. har præsenteret artister som Wong Boyz, Birk Storm, Electrojuice, Kiss Kiss Kiss og Turboweekend. En festival, som Rocked vil blive ved med at støtte op om.
Rockeds oase er idag placeret i Århus, og spirer her med både flere Poul Erik, mere musik og ikke mindst flere brands end nogensinde før.

